Forbrugshistorien er først og fremmest en del af en uafbrudt proces af religiøse, økonomiske og tekniske forandringer, der går ud over det simple sociologiske aspekt. Fra Elias' hofforbrug til masseforbruget er det vejen fra trivialisering af forbruget af nødvendighed til sakralisering af forbruget. Selve formålet med forbruget, nemlig at opfylde en nødvendighed, er nu blevet renset for at opfylde et ønske, nemlig at adskille sig og ligne hinanden. En ændring af definitionen, der i dag rejser spørgsmål i lyset af klimaudfordringen. Hvordan kan vi så ændre vores livsstil? Rimer forbrugsstop med økonomisk stagnation? Kan mennesket bryde med forbrugerguruen i en tid med internettet og overmarkedsføring?